Publicerad 1974 Lämna synpunkter SKUTTIG skut3ig2, adj. -are. adv. -T. Etymologi [till SKUTT, sbst.4, o. SKUTTA, v.2] (vard.) motsv. SKUTT, sbst.4 1, o. SKUTTA, v.2 1: som skuttar, skuttande. Östergren (1940). Spalt S 5389 band 27, 1974 Webbansvarigadmin_saob@svenskaakademien.se
