BIFORM bifor4m, adj.; adv. -T.
 Etymologi
[liksom d., t. o. eng. biform, fr. biforme af lat. biformis, af bi- (se BI-, prefix2) o. forma (se FORM)] 
 
 
 
som har två former, af två former, dubbelformig. 2 NF (1904). 
 
   
Spalt B 2479  band 4, 1909
Webbansvarig
admin_saob@svenskaakademien.se